Om os
Information om os - det særlige dagtilbud
Vi er et særligt dagtilbud drevet efter Lov om Social Service § 32.
Børnehaven er Slagelse Kommunes tilbud til børn i alderen 0 - 6 år, som har behov for en særlig pædagogisk, fysioterapeutisk og/eller talepædagogisk indsats, der ikke kan dækkes gennem et ophold i en almindelig daginstitution.
Det tværfaglige sammensatte personale har igennem flere år tilegnet sig kompetencer, som bliver brugt i tilrettelæggelse af hverdagen for at give børnegruppen og det enkelte barn mulighed for læring og udvikling.
P.t. er der ikke brugerbetaling på en plads i børnehaven.
Børnehaven dækker hele Slagelse Kommune, og derfor er der mulighed for transport til og fra børnehaven.
I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har behov for yderligere oplysninger om børnehavens tilbud.